Tennis kan både spilles som en single og en double. For ikke at blande noget sammen, tager vi her udgangspunkt i singlen. Når der spilles single i tennis, så spilles der ikke helt du til de yderste streger. Banens bredde er i stedet kun til den første sidelinje, og så helt ned til baglinjen.

Når der serves, så serves der skråt, og bolden skal ramme inde i de modsatte servefelt på modstanderens banehalvdel, før at serven er god/tæller. Herefter må bolden hoppe engang på egen banehalvdel inden hverslag, men må man også tage den i før den rammer jorden, hvis man mener dette er fordelagtigt. Skyder man i nettet, eller rammer uden for banen, så for modstander et point. Mere om point systemet længere nede.

Kampens opbygning

I tennis server man et parti af gangen. Hvad er et parti så? Jo, et parti vinder den, som først har vundet 4 bolde.

• Når man vinder 1. point, har man 15.
• Når man vinder 2 point, har man 30.
• Når man vinder 3. poinr, har man 40.

Er stillingen 40-40 i et parti, så skal man fra stillingen 40-40 (også kaldet deuce/lige) vinde 2 point i træk, for at vinde pariet. Et sæt i tennis vindes af den, som først vinder 6 partier. Er stillingen 5-5, så spiles der til 7 vundne partier, og er stillingen 6-6, så skal der spilles en tie-braek, hvor man skiftevis har 2 server, og hvor første mand til 7 vinder (skal vinde med 2 overskudne point).

Vinder man de første 4 point i sit parti, så udvikler scoren med andre sig således;
15-0 -> 30-0 -> 40-0 -> Game.

Vinder man skiftevis pointene i et parti, så kan scenariet være således;
15-0 -> 15-15 -> 15-30 -> 30-30 -> 30-40 -> 40-40/deuce -> Fordel server -> Deuce -> Fordel server -> Game

I ovensteånde eksempel vinder serveren pointet efter 40-40, for så at tabe sin fordel igen, hvor efter han vinder 2 i træk, og tager gamet! En kamp er typisk bedst af 3 sæt.

De forskellige underlag

En del af charmen ved tennis er, at der findes flere forskellige underlag, som man kan spille turneringer på. Turneringsåret for de professionelle er således opdelt i forskellige perioder, hvor man som vidt muligt kun spiller samme underlag.

De 3 underlag, som der spilles på er:
– Hardcore, som mest af alt minder om noget halgulv.
– Grus.
– Græs.

Den første Grand Slam, Australien Open, spilles på et underlag, som hedder hardcore. Derfor er de fleste turneringer op til denne også mere eller mindre alle på hardcore.
Det samme er tilfældet med årets sidste Grand Slam, US Open.

Det meste af foråret foregår på Grus, da French Open foregår på dette underlag. Charmen ved dette er blandt andet, at grus er langsommere end både grus og hardcore, hvorfor det favoriserer nogle andre spiller-typer.
Grus sæsonen er forholdsvis lang, sammenlignet med fx Græs.

Græs sæsonen begynder lige efter French Open for alvor, og foregår altid om sommeren (start juni). Her spilles der en række optakts turneringer til årets store begivenhed, som er Wimbledon, verdens ældste tennis-turnering. Modsat grus-sæsonen, så er græs sæsonen faktisk ret kort, og der er ikke ret meget mere end 1½ måneds græs turneringer at komme efter.

Efter græs hopper spillerne som regel fast tilbage på hardcore, hvor resten af sæsonen afvikles, der i blandt også den sidste Grand Slam US Open.

Det professionelle tennis-spil

Man kan godt sige, at Tennis på højt niveau adskiller sig fra tennis på et hobby niveau.
Når man er rigtig god til tennis, så er det en stor fordel at være den, som server, da det typisk er her, atman kan slå hårdest og lægge pres på modstaderen.

Omvendt så kan motions-tennisspillere ofte have problemer med serven, hvor det ofte har stik modsatte effekt, og modstandernen får mulighed for at lave nogle lette slag på serven.

Med andre ord så handler Tennis om at bryde modstanderens serv, så man kan få det nødvendige forspring på 2 partier. Hvis 2 gode servere møder hinanden, så er det typisk set, at deres sæt går hele vejen til 6-6 og Tiebreak, da de ikke kan bryde hinandens servere. I Tiebreaken har man skiftevis 2 servere, og spiller flydende score til 7, for at få afgjort sættet en gang for alle.